Livestreaming af kommunalbestyrelsens møder
Her finder du optagelserne fra Kommunalbestyrelsens møder.
Kommunalbestyrelsens møder er åbne for offentligheden
Møderne starter kl. 17.30 i rådhusets kantine, Slotsmarken 15. Alle har mulighed for at overvære møderne - enten fysisk eller virtuelt.
Der vil være skilte fra hovedindgangen, der viser vej til kantinen. Dørene åbnes kl. 17.25, og sæderne fyldes op efter først til mølle-princippet. Ønsker man at overvære mødet virtuelt, anbefales det, at man har en god internetforbindelse, og at man benytter en Chrome-browser.
De ordinære møder live-streames på Kommune-TV og via kommunens facebookside (@horsholmkommune). På Kommune-TV kan man også finde alle optagelser af tidligere møder. Den første optagelse fra 30-03-2020 ligger på youtube: Se videooptagelsen (link til youtube).
På Facebook er man velkommen til at debattere og kommentere i kommentarfeltet – som altid i en god og respektfuld tone. Kommentarer med en stødende eller personlig karakter vil blive slettet af Facebook-redaktionen. Da mødet har politisk karakter, svarer Facebook-redaktionen dog ikke på spørgsmål og kommentarer til indholdet undervejs.
Man kan tilgå alle optagelser fra tidligere møder på Kommune TV.
Spørgsmål til dagsorden til det ordinære møde
Forud for hvert ordinært, offentligt møde i Hørsholm Kommunalbestyrelse er der spørgetid på højst en halv time.