Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik og indflydelse Høringsportalen Detaljevisning

Afgørelse

Bekendtgørelse af Tillæg 1 til Lokalplan 119

Lokalplaner Tilbage

Kommunalbestyrelsen har den 16. december 2024 vedtaget Tillæg 1 til Lokalplan 119 - Grønnegade

Tilbage

Lokalplanens baggrund og formål

På Byudviklingsudvalgets mødet d. 25. august 2022 blev det besluttet at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 119 - Grønnegade. Dette skete på baggrund af en henvendelse fra ejeren af Grønnegade 38, matr.nr. 135, Usserød By, Blovstrød, som ønskede at deres ejendom skulle tages ud af Lokalplan 119. Det blev besluttet på mødet at ejendomme ikke skulle tages ud af Lokalplan 119, men at der i stedet for skulle udarbejdes et tillæg til lokalplan 119. Forslaget til lokalplantillæg skal nu i høring.

Formålet med tillægget til lokalplanen er at udlægge et nyt byggefelt, som muliggør staldbygning og fastsætte bestemmelser for omfang, placering og anvendelse.

Læs referatet fra Kommunalbestyrelsen møde den 16. december 2024

Læs lokalplanen

Lokalplanen har følgende betydning

I medfør af planlovens § 18 må der ikke retlige eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i planlovens §§ 5 u eller 19.

Ejendomme, der er omfattet af planen, må derfor ikke bebygges eller skifte anvendelse i strid med lokalplanens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendes som hidtil. Lokalplanens bestemmelser vil kun gælde, hvis ejeren ønsker at gennemføre ændringer på ejendommen.

Klagevejledning

Kommunens vedtagelse af lokalplanen samt kommuneplantillæg kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, dvs. om retsregler og -principper er fulgt. De klageberettigede er erhvervsministeren og i øvrige enhver med retlig interesse i sagens udfald.

Klager skal sendes senest 4 uger fra offentliggørelsen af den endelige lokalplan. Klager skal sendes til den digitale Klageportal. Indgangen til Klageportalen findes på borger.dk og virk.dk. Nærmere vejledning kan findes på naevneneshus.dk. Planklagenævnet vil opkræve et gebyr. Hvis gebyret ikke er betalt til tiden, vil nævnet afvise klagen. Gebyret tilbage betales, hvis klager får helt eller delvis medhold.

Kommunens og Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra de er meddelt.

Informationer

    Start 07.01.2025 Slut 04.02.2025 Kategori Lokalplaner Område

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Mere fra os