Domsmænd og nævninge
Hvis du gerne vil være nævning eller domsmand (lægdommer) skal du ansøge om at blive optaget på grundlisten.
Hvert 4. år beder Landsretten kommunerne om hjælp til at finde frem til personer, som har lyst til at påtage sig opgaven som lægdommer. Det betyder, at Grundlisteudvalget i Hørsholm Kommune skal finde ca. 85 Hørsholm-borgere, der må anses for egnede til at virke som lægdommere og opføre disse på en grundliste.
Det er Østre Landsret, der udarbejder den endelige liste over lægdommere. Det er derfor ikke alle, der optages på ”grundlisten”, som ender med at blive valgt som lægdommere. Dette sker ved lodtrækning af Landsretten.
Næste gang, der skal udtages personer til grundlisten, er i foråret 2027 med virkning for funktionsperioden 2028-2031. Ultimo 2026 vil Hørsholm Kommune derfor annoncere i lokalpressen og via sociale medier efter interesserede borgere, der ønsker optagelse på grundlisten. Du kan også allerede nu skrive til kommunen og bede om at blive noteret som interesseret. Så kontakter vi dig med en reminder, når det er ved at være tid til at søge om optagelse.
Hvis du har spørgsmål, eller ønsker du at komme på kontaktlisten til næste ansøgningsrunde i 2026/2027, kan du kontakte kommunen:
E-mail: pol-post@horsholm.dk
Du kan læse mere om krav og regler nedenfor.
FAQ
En lægdommer er en mand eller kvinde, der ikke har en juridisk eksamen, og som deltager i straffesager, der kan give frihedsstraf.
Lægdommerne lytter sammen med de uddannede dommere i By- og Landsretten til argumenterne i sagen. Herefter er lægdommerne med til at vurdere, om den anklagede skal dømmes eller frifindes.
Du skal opfylde disse krav for at kunne optages på kommunens grundliste:
- Du skal bo i Hørsholm Kommune.
- Du skal være dansk statsborger og have stemmeret til Folketinget.
- Du skal være myndig, og du må ikke fylde 80 år inden udgangen af funktionsperioden.
- Dit psykiske helbred skal være i orden.
- Da retssager i Danmark foregår mundtligt, skal kunne forstå og tale dansk, og at du skal kunne se og høre, hvad der foregår i retssalen. Andre fysiske handicap som fx gangbesvær er normalt ingen hindring.
- Du må ikke være straffet for en alvorlig forbrydelse – Landsretten indhenter straffeattest.
- Du må ikke være juridisk embedsmand, advokat, ansat i kriminalforsorgen, præst i folkekirken eller ved andre trossamfund eller ansat ved politiet.
Grundlisten skal afspejle befolkningssammensætningen i kommunen med hensyn til alder, køn, beskæftigelse og etnicitet. Selv om du opfylder kravene til at virke som lægdommer, er det derfor ikke sikkert, du bliver optaget på grundlisten.
Arbejdet som nævning eller domsmand er borgerligt ombud, og der vil derfor være mødepligt. Som lægdommer har du derfor krav på at blive fritaget for arbejde på de dage, hvor du skal fungere som lægdommer. Alt afhængig af den overenskomst, du er ansat efter, kan du få fri med eller uden løn.
I løbet af et år vil du gennemsnitligt komme til at have fire dage med opgaver som lægdommer.
Som lægdommer kan du normalt regne med at skulle deltage i retssager en enkelt dag ad gangen. Enkelte sager vil dog være så omfattende, at de tager flere dage eller uger.
Lægdommere gør normalt kun tjeneste ved deres ”egen” lokale byret samt på de nærmeste beliggende steder, hvor landsretten holder møde.
Som lægdommer får du p.t. 1.100 kr. pr. dag. Retten indeholder A-skat. Du dækket dine udgifter til transport, hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, typisk svarende til udgiften til en standardbillet.
