Hørsholm Handicapråd
Hørsholm Handicapråd er nedsat af kommunalbestyrelsen i 1995. Medlemmerne repræsenterer handicaporganisationerne i Hørsholm Kommune og Kommunalbestyrelsen.
Formål
- Handicaprådets formål er at varetage fællesinteresser for alle kommunens handicappede borgere.
- Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen om relevante emner.
- Handicaprådet skal skabe debat.
- Handicaprådet skal fremme dialog mellem borgere, politikere og kommunens direktørområder.
- Handicaprådet er ikke en ankeinstans og behandler ikke personsager.
Aktiviteter
Hørsholm Handicapråd bestræber sig på at være på forkant med udviklingen i Hørsholm Kommune, så interesserne for kommunens handicappede borgere repræsenteres bedst muligt.
Ved den i 1998 gennemførte Brugerundersøgelse er forholdene og problemerne for kommunens handicappede medborgere blevet belyst. Dette udnytter Handicaprådet og kommunens direktørområder til at revurdere bl.a. kontakten til den enkelte borger.
Handicaprådet forsøger at styrke samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem handicappede borgere og familier med handicappede børn.
Referater 2024
Deltagere:
Flemming Sundt (FSU)
Louise Heidensleben (LHE)
Anne Ehrenreich (AEH)
Marcus Guldager (MGU)
Annette Wiencken (AWI)
Louise Zabel (LZA)
Thorkild Gruelund (THG)
Klaus Poulsen (KPO)
Afbud:
Gunnar Teis Hansen (GTH)
Jerry Ritz (JRI)
Preben Carøe (PCA)
Godkendelse af dagsorden v/FSU
Godkendt
Bemærkninger til referat fra 23.9.24 v/FSU
Ingen bemærkninger
Drøftelse af indlæg til Handicappolitik om uddannelse og beskæftigelse v/Anne
AEH uddybede sit oplæg om uddannelse og uddannelse. HHR ønsker en status fra Center BAK om antallet i fleks- og klapjob samt om hvilken indsats der gøres for at få handicappede i arbejde.
MGU fandt det væsentligt, at man forholder sig til det sociale ansvar som ansættende myndighed.
THG orienterede om, at man også skal indtænke de erhvervsdrivendes sociale ansvar ved udarbejdelsen af handicappolitikken.
LZA foreslog, at inklusion/integration tydeligt fremgår af en kommende handicappolitik.
Handicappolitik – proces fremadrettet v/KPO
KPO foreslog en proces hvor Center BOV fremlægger de vigtigste budskaber i de oplæg HHR har lavet kombineret med administrationens erfaringer og forsøger at opsætte politikken i lighed med Hørsholm Strategien, hvilket HHR tilsluttede sig.
Budgetaftalen og den økonomiske situation v/politikere
LZA orienterede om, at der i budgetaftalen er afsat midler til udarbejdelse af Handicappolitikken.
THG orienterede om, at der i budgetaftalen er besluttet besparelser på såvel børne- som voksenområdet på i alt 6,1 mio.kr., som skal opnås igennem kontraktforhandling såvel individuelt som i forhold til leverandører.
Oversigt over voksne placeret i botilbud v/KPO
KPO orienterede om hvor borgere er placeret i botilbud, og orienterede om at der vil blive fremlagt en sag for Social- og Seniorudvalget om behovet for et nyt botilbud og mulighederne herfor.
I den forbindelse ønsker HHR, at bese Selmersvej som kunne være en mulighed for at opføre botilbud afhængig af målgrupper og muligheder for at flytte eksisterende beboere.
Det besluttes, at der arrangeres et besøgsmøde den 13.1.2025 13-14 eller 15-16 om muligt.
Mikrofon og højttalere ved offentlige møder v/FSU
FSU og THG opfordrer til at der ved alle offentlige borgermøder bør være mikrofon og højttalere, eksempelvis ved budgetdialogmøder. Opfordringen sendes videre til Borgmestersekretariatet. AEH opfordrer til at der også skal tages hensyn til tilgængelighed.
Eventuelt
• Lars Frederik Thalbitzer er indtrådt som suppleant for Anne Ehrenreich
• 2 første møder i 2025 aftales til 25.2.25 kl. 16 + 27.5.25 kl. 16
Referent
Klaus Poulsen
Deltagere:
Flemming Sundt (FSU)
Jerry Ritz (JRI)
Gunnar Teis Hansen (GTH)
Anne Ehrenreich (AEH)
Marcus Guldager (MGU)
Annette Wiencken (AWI)
Louise Zabel (LZA)
Thorkild Gruelund (THG)
Klaus Poulsen (KPO)
Afbud:
Preben Carøe (PCA)
Jeanette Birkelund (JBI)
Godkendelse af dagsorden v/FSU
Godkendt
Bemærkninger til referat fra 21.5.24 v/FSU
Ingen bemærkninger
Status på botilbud ved PH-grunden
KPO orienterede om, at HAB/DAB har stillet krav til opførelse af botilbud som ikke gør det attraktivt for kommunen at fortsætte samarbejdet.
Handicaprådet drøftede herefter situationen, idet der enighed om at der fortsat er behov for opførelse af et botilbud. Følgende forslag kom frem:
- Kommunen opfører selv ved udbud botilbuddet og overlader efterfølgende administrationen til et boligselskab
- Botilbuddet opføres i eksisterende ejendomme ved ombygning, eksempelvis Selmersvej
- Der findes anden placering hvor det er muligt enten ved køb af grund eller ombygning af eksisterende ejendomme
- Der afsøges muligheder for private investorer, eksempelvis pensionsselskaber, fonden Mariehjemmene eller andre – gerne non-profit selskaber.
- Gentænke om det skal være et 105/85 botilbud eller et botilbud efter §§107 eller 108.
- Kunne Louiselunds midlertidige pladser evt. benyttes
- Kan nuværende skitseprojekter anvendes til udbud?
Administrationen arbejder videre med at undersøge muligheden for at opføre botilbud på Selmersvej og Louiselund forinden andre muligheder afsøges. Administrationen sørger for politisk involvering.
Handicaprådet vil gerne tilbydes rundvisning på Selmersvej, hvilket KPO arrangerer.
Ventelister for borgere visiteret til botilbud
KPO orienterede om, at Hørsholm Kommune ikke opererer med ventelister, men til enhver tid prøver at finde et egnet tilbud til den enkelte borger efter behovet er opstået
Kultur- og Fritidsområdet med inspirationsoplæg fra Jørgen Marthedal fra Specialsport.
Jørgen Marthedal fortalte om specialsport og hvordan de hjælper familier og foreninger med at skabe muligheder for at handicappede kan deltage i sports- og fritidsaktiviteter. Oplæg fra Specialsport eftersendes.
Eventuelt
- Formanden orienterede om, at Jeannette Birkelund ønsker at træde ud af handicaprådet grundet sygdom. KPO sørger for at der på HHR´s vegne sendes en buket blomster til Jeannette som tak for indsatsen gennem årene. Louise Heidensleben er suppleant og indtræder i stedet i Handicaprådet.
- LZA orienterede om at der i budgetaftalen er afsat midler til udarbejdelse af en handicappolitik. KPO meddelte at han ville inddrage en konsulent i arbejdet med at udforme ny handicappolitik. Konsulenten vil deltage i næste møde.
- Næste møde i HHR er berammet og tidligere booket i jeres kalendre til 11.11.24 15.30 – 17.30.
Referent
Klaus Poulsen
Referater 2023
Deltagere:
Flemming Sundt (FSU)
Jerry Ritz (JRI)
Jeanette Birkelund (JBI)
Preben Carøe (PCA)
Gunnar Teis Hansen (GTH)
Anne Ehrenreich (AEH)
Thorkild Gruelund (THG)
Marcus Guldager (MGU)
Annette Wiencken (AWI)
Louise Zabel (LZA)
Klaus Poulsen (KPO)
Godkendelse af dagsorden v/FSU
FSU foreslog ændring af dagsorden til at punkt 5 om nødvendigt udsættes, og erstattes med punkt 5a, hvor der kan ske en drøftelse af budgetoverholdelse på det specialiserede socialområde og de ændrede kvalitetsstandarder på ældreområdet.
Bemærkninger til referat fra 3.11.22 v/FSU
JRI udtrykte utilfredshed med at kommunens kommunikationsafdeling ikke havde lagt pressemeddelelse om ulovlig parkering på fortove på hjemmesiden, hvilket der var blevet lovet. JRI og FSU anmoder om at KPO retter forespørgsel til Center PIP herom.
Affaldsbeholdere v/FSU
Kørestolsbrugere kan ikke betjene dem. Billedeksempler vedlægges.
Der blev redegjort for problematikken med at der ikke er tilgængelighed for handicappede til affaldsbeholdere.
KPO orienterede om, at det i boligforeninger er boligforeningen man skal rette henvendelse, da kommunen ikke har ansvar for disse.
MGU meddelte, at der er fokus på det politisk i planlægning af affaldssorteringen.
AEH mente, at administrationen bør sikre en løsning herpå. KPO opfordrede til at man i så fald stillede et initiativretsforslag, men et samlet HHR anmoder om, at administrationen udarbejder svar på mulig løsning (i det konkret omtalte tilfælde er der tale om affaldsbeholdere i HAB), hvorfor KPO anmodes om, at videreformidle forespørgslen til Center BOM.
Specialundervisning – borgerforslag
Orientering v/KPO
KPO orienterede om, at det politisk er besluttet ikke at imødekomme borgerforslaget om etablering af et autismetilbud, da det ikke vurderes at målgruppen er tilstrækkelig stor til at det kan svare sig at oprette eget tilbud. Kommunen har til gengæld indgået aftale med Fredensborg kommune om køb af pladser i deres autismetilbud.
LZA supplerede med, at der er løbende drøftelser om en handleplan for specialundervisningsområdet i Børn- og Skoleudvalget. LZA orienterede ligeledes om øvrige tilbud, herunder NEST-klasser.
Handicappolitik
Jfr. referat fra 3.11.22 drøftes oplæg fra
- PCA om tilgængelighed – oplæg vedlægges Udsættes til efterfølgende møde.
- GTH og JBI om bolig og daglig miljøskift – oplæg ikke modtaget, men emnet drøftes. Om muligt eftersendes oplæg fra GTH og JBI.
Bilag er eftersendt og GTH gennemgik kort indholdet i oplægget. Det skal vurderes hvorvidt dokumentet helt eller delvist skal indarbejdes i en revideret Handicappolitik.
AWI tilsluttede sig indholdet i dokumentet, men gjorde opmærksom på de udfordringer der kan være i at kommunen stiller boliger til rådighed for mange borgere. THG meddelte, at det ikke nødvendigvis er alle borgere, der er interesseret i at blive i Hørsholm kommune, ligesom der er flere borgere der grundet funktionsniveau kun kan placeres på meget specialiserede tilbud.
KPO orienterede om, at mange af de anbragte borgere udenfor egen kommune har specielle behov og/eller er afhængig af døgnbemanding, hvilket ingen af kommunens egne institutioner har p.t.
AWI opfordrede til at man tænker fleksibilitet ind i boligtyperne.
Emnet genbesøges på et senere tidspunkt i.f.m. revurdering af handicappolitikken.
Budgetoverholdelse på det specialiserede socialområde og ændrede kvalitetsstandarder på ældreområdet.
HHR ønskede en drøftelse af
- avisartiklen om at udsving i antal borgere på det specialiserede socialområde – nærmere bestemt den etik eller mangel på samme der lå i avisartiklen.
- de ændrede kvalitetsstandarder på ældreområdet som har været omtalt i medierne.
Ad 1. FSU orienterede om det uetiske i artiklen og meddelte at han havde drøftet artiklen med Ugebladet. Ugebladet undskyldte overfor FSU. Artiklen er også blevet kritiseret af et læserbrev i Frederiksborg Amts avis. FSU opfordrede til at HHR skriver en artikel om deres utilfredshed med artiklens ordlyd, hvilket AWI tilsluttede sig.
Ad 2. AWI orienterede om den politiske beslutning om ændring af kvalitetsstandarderne. Administration og udvalg var ikke bevidst om, at der i alle tilfælde skulle ske en individuel vurdering ved ændring af de politisk vedtagne kvalitetsstandarder. AWI redegjorde for hvordan der administrativt rettes op på fejlen.
Eventuelt
Referent
Klaus Poulsen
Deltagere:
Flemming Sundt (FSU)
Jerry Ritz (JRI)
Jeanette Birkelund (JBI)
Gunnar Teis Hansen (GTH)
Thorkild Gruelund (THG)
Marcus Guldager (MGU)
Annette Wiencken (AWI)
Louise Zabel (LZA)
Klaus Poulsen (KPO)
Louise Heidensleben (suppleant)
Afbud:
Preben Carøe (PCA)
Anne Ehrenreich (AEH)
Godkendelse af dagsorden v/FSU
Godkendt
Bemærkninger til referat fra 9.2.23 v/FSU
Ingen
Handicappolitik v/alle
Der vedlægges:
- Oplæg fra PCA om tilgængelighed
- Oplæg fra GTH og JBI om bolig og daglig miljøskift
- Oplæg fra FSU om helhedsplan (oprindelig helhedsorienterede indsatser og pårørendepolitik)
- Gældende handicappolitik
- Powerpoint oplæg om inklusion m/bilag fra LZA
- Tidligere plan for drøftelse af emner
De sidste emner må gerne påbegyndes bearbejdet.
Proces i forhold til udarbejdelse af ny handicappolitik blev drøftet. Det blev besluttet, at de enkelte emner drøftes med henblik på at beslutte hvilke temaer der skal indarbejdes i en ny handicappolitik.
Drøftelse af bolig og daglig miljøskift
HHR drøftede indholdet. Enighed om at det er fint oplæg. HHR blev enige om, at oplægget skal konkretiseres og at Gunnar og Jeanette udarbejder nyt oplæg på ca. ½ side, som kan indgå i en ny handicappolitik.
Drøftelse af inklusion
HHR drøftede og roste oplægget. HHR blev enige om, at oplægget skal konkretiseres og at Louise udarbejder nyt oplæg på ca. ½ side, som kan indgå i en ny handicappolitik.
Kommende budgetforhandlinger v/alle
Kommunalbestyrelsesmedlemmer orienterede om kommende budgetproces, som igangsættes den 25.8.23.
Kommende møder
Nyt møde aftalt til 4.12.2023 kl. 15.30-17.30
Eventuelt
Marcus opfordrede til at HHR udarbejder høringssvar på affaldsplanen.
Gunnar orienterede om at LEV afholder seminar 20.9.23 om RUS-midler. Gunnar udsender invitation.
Referent
Klaus Poulsen
Deltagere:
Flemming Sundt (FSU)
Jerry Ritz (JRI)
Jeanette Birkelund (JBI)
Gunnar Teis Hansen (GTH)
Anne Ehrenreich (AEH)
Thorkild Gruelund (THG)
Marcus Guldager (MGU)
Annette Wiencken (AWI)
Louise Zabel (LZA)
Klaus Poulsen (KPO)
Afbud:
Preben Carøe
Godkendelse af dagsorden v/FSU
Godkendt
Bemærkninger til referat fra 24.8.23 v/FSU
Ingen
Orientering om Barnets Lov
v/myndighedsleder Jeanne Bertelsen og socialrådgiver Mette Simonsen
Jeanne og Mette gennemgik Barnets Lov som træder i kraft 1.1.2024. Powerpoint vedlægges referatet.
Gennemgang af kvalitetsstandarder og begrundelsen for ændringerne v/FSU og KPO
HHR gennemgik høring om særlige behandlingstilbud efter servicelovens §102. HHR tilkendegav at de fra et borgerperspektiv ikke ønskede at tilslutte sig, at servicelovens §102 ikke skal anvendes. HHR tilsluttede sig alternativet i sagsfremstillingen med en kvalitetsstandard på området. HHR mente dog ikke, at man i kvalitetsstandarden skulle definere ”bestemte former for behandling i særlige situationer”, da dette ville kunne være udelukkende for situationer man ikke i forvejen har tænkt på. HHR foreslog således, at kvalitetsstandarden skulle rumme ”mulighed for behandling i helt særlige situationer, hvor det ikke er muligt at få behandling i Regionen.”
Status for den specialiserede undervisning lokalt, på Lundevejsskolen og uden for kommunen v/FSU og KPO
Udsættes til næste møde
Handicappolitik fortsat v/alle
Udsættes til næste møde
Mødeplan for de kommende måneder v/FSU
Forslag: medio februar, maj, september og november
Vedtaget, datoer vil blive udsendt snarest.
Eventuelt
FSU spurgte til budgetprocessen og effektivitet af samme. Politikerne redegjorde for budgetprocessen og debatterede forskellige synspunkter, ligesom HHR-brugersiden blev opfordret til fremadrettet at deltage i budgethøringsprocessen og komme med forslag til besparelser/omfordeling af midler.
Referent
Klaus Poulsen
Deltagere:
Flemming Sundt (FSU)
Jeanette Birkelund (JBI)
Gunnar Teis Hansen (GTH)
Anne Ehrenreich (AEH)
Marcus Guldager (MGU)
Annette Wiencken (AWI)
Louise Zabel (LZA)
Thorkild Gruelund (THG)
Klaus Poulsen (KPO)
Afbud:
Jerry Ritz (JRI)
Preben Carøe (PCA)
Godkendelse af dagsorden v/FSU
Godkendt
Bemærkninger til referat fra 4.12.23 v/FSU
Ingen
Status på botilbud ved PH-grunden v/Center for By og Miljø
Rikke Krogsgaard Jakobsen fra Center for By og Miljø (Center BOM) orienterede om status på botilbud på PH- grunden.
Status er:
- HAB har valgt at sætte deres arbejde i bero, indtil der forelægger en løsning på udfordringen med adgang til matriklen i byggeperioden gennem PH Park. HAB ønsker ikke adgang gennem Sophienlund.
- Det betyder, at det arbejde omkring tilretning af projektet ift. grundens beskaffenhed m.m. ikke er færdiggjort og helt konkret betyder det, at administrationen ikke kan færdiggøre lokalplanen førend der forelægger et projekt, med arealopgørelse, tilretning til terræn, snit, adgange, renovation mm.
- Center BOM orienterede om, at der er en sag på Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i juni vedr. en mulighed for at lave en rådighedsservitut vedr. adgang via PH Park i byggeperioden. Det kræver ydermere en dispensation fra Lokalplan 170
- Center BOM oplyser endvidere, at salget ikke af grunden ikke er på plads
- GTH spørger ind til processen, hvor ligger ansvaret for det videre arbejde.
- Det blev drøftet om der skal indhentes tilbud fra anden aktør til projektet
HHR brugersiden stiller krav om at det afklares hvordan man kommer videre med byggeriet. HHR vil have en tids- og procesplan.
Man kunne overveje at opføre botilbuddet som 107/108 tilbud via privat aktør – alternative til HAB som partner efterlyses.
Status for den specialiserede undervisning lokalt, på Lundevejsskolen og uden for kommunen.
Hanna Bohn Christiansen fra Center Dagtilbud og Skole fortalte om specialundervisning på såvel almenskoler, specialskoler og skole-/dagbehandlingstilbud. Oplæg vedlægges referatet.
Der blev stillet spørgsmål til kvalitet og målgruppebredde på Lundevejsskolen, hvortil der blev svaret at der er meget fokus på kvalitet og kompetencer for at rumme alle børn bedst muligt i de forskellige rammer.
Handicappolitik fortsat v/alle
Der er modtaget oplæg vedr. tilgængelighed, bolig og miljøskift, arbejde og sundhed, inklusion og helhedsorienterede indsatser.
Der mangler oplæg på kultur og fritid v/Annette og Gunnar.
Det aftales, at der på næste møde drøftes kultur- og fritidsområdet og at specialsport.dk og en bruger inviteres til mødet.
Eventuelt
Næste møde flyttes til 23.9.24 kl. 16-18
Referent
Klaus Poulsen