Skip til hoved indholdet

Hørsholmstrategien

Hørsholmstrategien (Plan- og udviklingsstrategi 2023-2035) er en samlet langsigtet strategi, der sætter retningen for udviklingen af kommunen.

Læs Hørsholmstrategien 2023-2035 her.

Strategiens målsætning er at sikre en sund balance, hvor vi tager hånd om alle kommunens borgere og værner om vores mange kvaliteter og samtidig udvikler byen og vores styrker for at håndtere de udfordringer, vi står over for.

Hørsholmstrategien tager udgangspunkt i de tre pejlemærker Borger- og børneliv, Byliv og Bæredygtighed med dertilhørende 7 indsatsområder:

1.    Vi sikrer alle børn og unge en god hverdag

2.    Vi styrker mødet mellem mennesker

3.    Vi ønsker en bæredygtig byudvikling

4.    Vi passer på vores ressourcer og klimaet

5.    Vi gør det let at komme rundt

6.    Vi styrker handels- og bylivet

7.    Vi inviterer naturen ind

Hvert indsatsområde følges op af en række konkrete indsatser, der udfolder, hvordan vi i dagligdagen arbejder med området.

Om strategien

Kommunalbestyrelsen skal hvert 4. år udarbejde en planstrategi med et 12-årigt sigte. Da Hørsholmstrategien er udarbejdet som en samlet plan- og udviklingsstrategi, er den derfor blevet opdateret. Hørsholmstrategien udgør også startskuddet til arbejdet med kommunens næste kommuneplan for årene 2025-2037, der styrer den fysiske udvikling af kommunen.

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Mere fra os