Budget 2025-2028
Kommunalbestyrelsen vedtager i oktober måned kommunens budget for de kommende år.
Skat og grundskyld udgør hovedparten af kommunens indtægter, og Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at justere på disse indtægter i løbet af året. Det er derfor vigtigt, at der er balance i budgettet for det kommende år, så kommunen kan afholde alle de nødvendige udgifter og opretholde serviceniveauet.
Ved vedtagelsen af budgettet giver Kommunalbestyrelsen bevillinger for en række poster på årsbudgettet. Der kan være tale om både drifts- og anlægsbevillinger.
Processen for det kommende års budget starter allerede i januar året før. Her godkender Økonomiudvalget tidsplanen for den kommende budgetproces.