Organisation
Få et overblik over Hørsholm Kommunes organisering
Direktion
Kommunaldirektør
Telefon: 30 70 74 40
E-mail: mowi@horsholm.dk
Direktør for Velfærd og Kultur
Telefon: 21 13 03 72
E-mail: jde@horsholm.dk
Direktør for By og Erhverv
Telefon: 25 10 53 34
E-mail: mag481@horsholm.dk
Stilling | Navn | Løn i alt kr. mdr. | Pension i alt kr. mdr. | Af løn i alt udgør åremåls-/kontrakttillæg |
Kommunaldirektør | Morten Winge | 109.047,32 | 23.665,29 | 18.174,56 |
Direktør | Jan Dehn | 106.097,08 | 22.352,76 | 24.483,94 |
Direktør | Marie Guldborg | 91.007,75 | 19.170,93 | 11.870,58 |
- Kommunaldirektørers løn er centralt fastsat. Hørsholm Kommune og Djøf har endvidere aftalt ansættelse på kontrakt i denne stilling.
- Direktørernes løn er dels centralt fastsat og dels lokalt aftalt.
- For Direktør Jan Dehn er aftalt ansættelse på åremål efter aftale med Djøf.
- For Direktør Marie Guldborg er aftalt ansættelse på kontrakt efter aftale med Djøf.
Værdier, ledelsesgrundlag og organisationsdiagram
Kommunens to værdier skaber nutiden og fremtiden
Hørsholm Kommunes to værdier udtrykker det, der binder os sammen, og det, som skal gennemsyre alt, vi gør. Værdierne er ledestjerner, som vi hver dag skal stræbe efter at nå.
I Hørsholm Kommune ser vi dig: Vis dine styrker. Se andres styrker. Brug styrkerne sammen. Sådan skaber vi sammen nutiden.
I Hørsholm Kommune tør vi gå nye veje: Vi griber de gode idéer. Vi går foran. Vi støtter op. Sådan skaber vi sammen fremtiden.
Her ser vi dig
Værdien ”Her ser vi dig” udtrykker vores tilgang til mennesker og forventninger til hinanden.
Alle besidder en række egenskaber, der kan blive til styrker, hvis vi dyrker dem. Hvis vi tør vise vores styrker, kan vi bruge de bedste sider af os selv. Så kan vi bruge vores faglige og personlige ressourcer optimalt til gavn for borgerne.
Vi er nysgerrige efter at kende andres styrker. Den største opgave som leder og medarbejder er at skabe plads og mulighed for, at styrkerne kommer frem. Ved at respektere hinanden og hinandens bidrag får vi en arbejdsplads, hvor vi trives og skaber resultater.
Vi bruger vores styrker sammen for at opnå de bedste resultater – resultater, der er større end summen af de enkelte dele. På den måde gør vi hinanden gode og skaber trivsel.
Her tør vi gå nye veje
Værdien ”Her tør vi gå nye veje” udtrykker vores lyst til altid at finde de bedste løsninger.
Vores fornemmeste opgave er at levere en god og effektiv service. Det betyder, at vi forfølger en ambitiøs forbedringskultur, hvor vi involverer borgerne og udfordrer vores måde at arbejde på for hele tiden at blive bedre.
Vi går nye veje og vælger til og fra. Det betyder, at vi ser på idéerne og udvælger de bedste. Vi fostrer selv idéer og finder inspiration i andres idéer, hvis de er gode. Vi satser og tør miste fodfæstet for så at finde det igen.
Vi er nysgerrige efter hele tiden at gøre det bedre. Vi har højt til loftet med plads til at komme med idéer og lade os inspirere af andre. Vi udvikler og gennemfører idéer og støtter op om de valg, der træffes.
Hørsholm vil begejstre ved at være fælles om det gode liv. Det er vores kerneopgave – og den vi, som ledelse, skal lykkes med sammen med vores medarbejdere.
I Hørsholm Kommune er vi fælles om ledelse og vi har udarbejdet et ledelsesgrundlag, som beskriver, hvad god ledelse er i Hørsholm Kommune, og hvad borgere, politikere og medarbejdere kan forvente af os som ledelse – og ikke mindst for, hvad vi kan forvente af hinanden som ledere.