Skip til hoved indholdet

Vil du være med til at planlægge klimaaktiviteter i 2025

Er du fuld af gode klimaideer?

...og vil du være med til at planlægge spændende klimaaktiviteter i 2025?

Klima- og Miljøudvalget i Hørsholm Kommune har givet en bevilling på 100.000 kr. til klimarettet borgerinvolvering i 2025. Men før vi lægger de endelige planer, vil vi så gerne høre mere om, hvad du som borger i kommunen tænker om lokal bæredygtighed og hvilke ønsker du har for klimarettet borgerinvolvering over de kommende år.

Har du tid og lyst til at være med?

Har du tid og lyst til at være med til at planlægge klimarettede aktiviteter i 2025, holder vi et indledende møde på Hørsholm Bibliotek, tirsdag den 12/11 fra kl. 17.30-19.00 i lokale Dinesen på 1. sal. Vi sørger for en sandwich og drikkevarer til mødet.

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 8/11 til klimaplan@horsholm.dk .

På mødet vil vi i fællesskab brainstorme på ideer til klimarettede aktiviteter i uge 17, som er national klimauge, og til kommunens kulturdage i september. Der er bevilliget 60.000 kr. til klimarettede aktiviteter i uge 17 og yderligere 40.000 kr. til klimaaktiviteter til kulturdagene i september.

Alle interesserede er velkomne!

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Mere fra os