Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Så åbner energirenoveringspuljen for helårshuse

Energirenoveringspuljen giver tilskud til renovering af helårsboliger med energimærke D, E, F eller G samt til at få energimærkning.

Overvejer du at renovere din bolig? Uanset hvad du vil renovere, så husk at tænke energien ind. Så holder dit hus bedre på varmen, du får en mindre varmeregning og kan slippe for træk og kulde.

Den 19. februar åbner energirenoveringspuljen. Du kan søge tilskud til isolering, vinduer, ventilationsanlæg og vandbåret rumvarme hvis du lever op til 5 krav:

  • Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det
  • Dit hus skal have et gyldigt energimærke D, E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden det blev udstedt
  • Projektet må ikke være sat i gang, når du ansøger. Du må først igangsætte det, når du har fået tilsagn.
  • Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt
  • Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer


Bliv klogere på energirenovering og energirenoveringspuljen på sparenergi.dk.

Hvis din bolig har brug for et nyt energimærke, kan du også få tilskud til det.

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Mere fra os