Orienteringsmøde om nyt fælles vandressourcecenter
Hørsholm Kommune og Novafos inviterer alle til orienteringsmøde den 22. august kl. 17-18.30 på Hørsholm Rådhus i kantinen.
Novafos og Fredensborg Forsyning har sendt Forslag til Plan for Ny Rensestruktur med tilhørende miljøvurdering (Strukturplan - Øresund (novafos.dk)) i høring i 12 uger.
Planen indebærer etablering af et fælles vandressourcecenter (et fælles renseanlæg) i Fredensborg Kommune, som erstatning for 11 eksisterende renseanlæg i Hørsholm, Allerød, Fredensborg, Furesø og Rudersdal Kommuner. Novafos og Hørsholm Kommune inviterer derfor til orienteringsmøde 22. august, hvor Novafos vil orientere om planen.
Materialet kan tilgås på projektets hjemmeside 'Vandressourcecenter Øresund'
Høringsfristen er 30. september. Høringssvar sendes til: vrco@novafos.dk
Orienteringsmøde om fælles renseanlæg
Dato: 22. august kl. 17-18.30
Sted: Kantinen på Hørsholm Rådhus, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm.