Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Nyt, nemt og brugervenligt lokalebookingsystem klar til sæsonbooking

Nu bliver det lettere at finde og booke lokaler og idrætsfaciliteter i Hørsholm Kommune. Efter en grundig proces har Hørsholm Kommune valgt et nyt system, som er udviklet med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov. Det betyder, at booking fremover bliver mere enkel, hurtigere og mere overskuelig – for både foreninger, borgere og institutioner.

”Jeg er glad for valget af det nye lokalebookingsystem – det virker intuitivt og kommer til at spare os for en masse tid. Foreningernes input er blevet taget alvorligt, og jeg tror, at det vil gøre en stor forskel for mange brugere." – Michael Esmann, formand for Hørsholm Idrætsråd

Kom godt i gang med sæsonansøgningen den 25. marts

Det nye system bliver taget i brug, når sæsonansøgningen åbner den 25. marts. Det kan tage tid at vænne sig til et nyt system, og derfor er Borgerservice klar ved telefonerne til at guide og vejlede borgere, der oplever startudfordringer, når de sidder med sæsonansøgningerne derhjemme. Foreninger og borgere kan også komme forbi biblioteket den 2. april kl. 13:30 - 15:30. Her bliver afholdt en workshop, hvor foreninger og brugere har mulighed for at blive introduceret til - og guidet gennem sæsonansøgningen.

Tag din pc med – vi hjælper dig på vej

For at få den bedste hjælp til sæsonansøgningen anbefaler vi, at man medbringer egen pc eller tablet til workshoppen på biblioteket.

Et system valgt med brugerne i fokus

”Det nye system er valgt ud fra de ønsker og behov, vi har hørt fra foreninger og medarbejdere”, udtaler projektleder Sidsel Vinther, som glæder sig til at tage lokalebookingsystemet i brug sammen med foreninger og borgere.

Har du alligevel brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til sæsonansøgninger i det nye lokalebookingsystem kan du kontakt Borgerservice på 48 49 00 00.

Har du brug for yderligere hjælp, kan du deltage i workshop om sæsonansøgninger på Hørsholm Bibliotek den 2. april kl. 13:30 – 15:30.

Vil du vide mere om det nye lokalebookingsystem eller sæsonansøgningerne, kan du læse mere på Hørsholm Kommunes hjemmeside horsholm.dk fra den 20. marts 2025.

Har du yderligere spørgsmål til lokalebookingsystemet, kan du skrive til kof-post@horsholm.dk.

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Åbningstider på telefon

Mandag - tirsdag9:00 - 12:30
OnsdagLukket
Torsdag - fredag9:00 - 12:30
Torsdag tillige15:00 - 17:00

Mere fra os