Skip til hoved indholdet

Ny naturbørnehave til Hørsholms børn - og der er stadig ledige pladser

1. marts kunne Hørsholms nye børnehus Højbo slå dørene op for første gang. 

Højbo har til huse i kanten af skoven i en stor villa med have og legeplads. Der er plads til 35 børn i aldersgruppen 2½-6 år.

Selvom der indenfor er både yogarum og god plads til leg, er det udendørsomgivelserne og institutionens fokus på naturen, der er det store trækplaster. 

Wilhelmina Marcussen er daglig leder af børnehuset Højbo og hun glæder sig til at få fyldt huset og haven med glade børn. – Vi etablerer en boplads midt i haven, fortæller Wilhelmina Marcussen, med bålsted, pejse, madpakkehuse og afskærmning, så vi kan være ude på alle tidspunkter af året. Vi er på den måde ikke et klassisk indendørs dagtilbud, men et udetilbud, hvor man kan gå indenfor, hvis der er behov, men hvor vi vil lave en masse forskellige sjove og spændende aktiviteter udenfor og knyttet til naturen, siger leder Wilhelmina Marcussen. 

Børnehaven Højbo, Møllevej 1, Nivå er kun 10-15 min. i bil fra det centrale Hørsholm og med gode offentlige transportmuligheder lige til døren. 

Der er ledige pladser, opskrivning gennem pladsanvisningen

Læs mere
Børnehuset Højbo

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Mere fra os