Skip til hoved indholdet

Kom med på byvandring

Hørsholm Kommune fejrer Arkitekturens Dag med byvandring

 Søndag d. 6. oktober markerer Hørsholm Kommune Arkitekturens Dag med en byvandring, der sætter fokus på parcelhuse og parcelhuskvartererne fra 60’erne – 70’erne rummer. I år er temaet for Arkitekturens Dag "Arkitekturen under forandring". Her sættes der fokus på hvordan helt store samfundsudfordringer kan medvirke til, at der udvikles nye løsninger med øget omtanke for den verden, vi lever i.

 1960’ernes og 70’ernes parcelhuse og parcelhuskvarterer

Årets byvandring har fokus på Hørsholm Kommunes 1960 fritliggende enfamiliehuse, der blev opført mellem 1960 og 1980. Det er næsten halvdelen af hele kommunens i alt 4219 enfamiliehuse. Disse huse er en

del af en større national udvikling, hvor mange typehuse med fællestræk i materialer, funktion og udtryk blev bygget. Husene er mange steder ved at forsvinde til fordel for større, nybyggede typehuse.

 Fokus på potentialer

Hørsholm Kommune har inviteret restaureringsarkitekt Line Stougaard, der arbejder for at fremhæve værdierne i parcelhuskvarterer fra 60'erne og 70'erne, til at lede byvandringen og dele sin viden om de unikke kvaliteter og potentialer, der findes i disse boliger og kvarterer.

 

Sådan deltager du

Byvandringen starter ved vendepladsen ved Bomlærkevej 11 - 17 søndag den 6. oktober kl. 13.00.

Tilmelding dig Arkitekturens dag/Byvandring her.

Det er gratis at deltage.

 Der er begrænsede pladser.

Deltagerne får en enestående mulighed for at dykke ned i historien og værdierne bag de enfamiliehuse, der præger Hørsholm Kommunes landskab. Byvandringen vil være særligt relevant for boligejere og potentielle købere, som ønsker inspiration til at bevare og renovere med omhu og omtanke.

Læs om Arkitekturens Dag på Arkitektforeningen.dk

Bliv evt. inspireret til din egen arkitektur-gåtur i Hørsholm og Rungsted på horsholm-rungsted.dk

Se Hørsholms Kommunes Arkitekturpolitik her

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Mere fra os