Hørsholm Kommune modtager InterForce-skjold
Borgmester Morten Slotved modtager på vegne af Hørsholm Kommune InterForceskjoldet torsdag den 31. oktober 2024.
Interforce er en organisation tilknyttet Forsvarskommandoen, som arbejder på at styrke samarbejdet mellem Forsvaret og den civile sektor om Danmarks sikkerhed. Interforce understøtter bl.a. virksomheder og offentlige myndigheder i, hvordan man som arbejdsplads kan både hjælpe og drage nytte af ansatte, der i deres fritid er engageret i Forsvaret, Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen.
Skjoldet bliver overrakt af regionsambassadør for InterForce, oberstløjtnant-R Michael Wallin.
Hørsholm Kommune har både som kommunal myndighed og som lokal arbejdsplads med flere medarbejdere engageret i Hjemmeværnet og det frivillige beredskab interesse i at støtte den frivillige indsats på tværs af beredskabet i Danmark.
Borgmester Morten Slotved udtaler: Vi er glade for at modtage InterforceSkjoldet og ser som kommunal myndighed og stor lokal arbejdsplads frem til det fortsatte samarbejde omkring Danmarks sikkerhed.
Overrækkelsen finder sted på Hørsholm Rådhus, Borgmesterkontoret, torsdag den 31. oktober kl. 15.00.