Skip til hoved indholdet

Medarbejder i løntilskud

I får tilskud til lønnen, når I ansætter en person i job med løntilskud. Ordningen giver jer god mulighed for at lære en potentiel ny medarbejder at kende inden en eventuel fastansættelse.

Hvem kan få en person i løntilskud, og hvordan gør man?

Hvis I er en privat virksomhed, kan I have en person i job med løntilskud i op til seks måneder.

Hvis I er en offentlig virksomhed, kan I have en person i job med løntilskud i op til fire måneder.

Jobcenteret kan hjælpe jer med at finde den rette kandidat, hvis I gerne vil ansætte en person i løntilskud. 

Når I har fundet den rette, skal I ansøge via det digitale ansøgnings- og bevillingssystem VITAS.

Ansøgningen bliver sendt fra VITAS til jobcenteret, som skal godkende den. Ansøgningen skal være godkendt, inden medarbejderen starter hos jer.

Kontakt jobcentret for mere information på telefon 48 49 00 00

Ansøg på VITAS’ hjemmeside

Hvad skal personen have i løn, og hvad får vi i tilskud?

Hvis I er en privat virksomhed, skal I udbetale overenskomstmæssig løn og andre overenskomstmæssige ydelser (feriepenge, pension m.m.) til personen. I får et fast tilskud pr. time. Tilskuddet kan ikke være på mere end 50 % af lønnen (beregnet ud fra en periode på et år).

Hvis I er en offentlig virksomhed i Hørsholm Kommune, skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svare til det, personen har fået som ledig (kontanthjælp, dagpenge mv.). Hørsholm Kommune dækker jeres omkostninger til løn, pension mv.

Satser for løntilskud

Regler for job med løntilskud Søg om udbetaling af løntilskud på virk.dk.

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Mere fra os