Akut psykisk hjælp
Oplever du en akut opstået psykisk krise? Eller er du bekymret for en, du kender? Læs om, hvad du kan gøre.
Har du akut behov for psykiatrisk hjælp?
Ring døgnet rundt til Psykiatrisk skadestue/Akutmodtagelsen på telefon: 38 64 32 00
Har du eller en pårørende akut brug for hjælp?
Kontakt:
Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Dyrehavevej 48
3400 Hillerød
Telefon: 38 64 32 00
Hjemmeside: Psykiatrisk Center Nordsjælland
Åben 24 timer i døgnet.
Du kan blive guidet til, hvor du ellers kan henvende dig, hvis du ringer til Akuttelefonen 1813
Som pårørende har du pligt til at få fat i lægehjælp, hvis den syge ikke selv kan eller vil.
Alle mennesker kan opleve en akut psykisk krise.
Det kan være, at du har mistet dit arbejde eller en, du holdt af. Eller det kan være en følge af psykisk eller fysisk vold, overgreb eller misbrug.
Hvis du oplever en psykisk krise, kan det være, at du:
- føler, at du mister kontrollen over tilværelsen.
- bliver overvældet af angst.
- forsøger at mildne den psykiske smerte ved at påføre dig selv fysisk smerte.
- begynder at opleve verden på en markant anderledes måde end andre.
- begynder at udvikle et tvangspræget tanke- og adfærdsmønster.
Det er vigtigt at bede om hjælp, når du, eller en du kender, oplever en psykisk krise.
Hørsholm Kommune har et tilbud til psykisk sårbare borgere. Der ydes en opsøgende indsats til udsatte borgere fra Socialpsykiatrisk Center Åstedet.
Åstedet har etableret et opsøgende socialpsykiatriske team, som hjælper borgere med alvorlige sindslidelser, misbrug eller andre sociale problemer med at skabe bedre rammer for en god hverdag.
Du kan kontakte teamet mandag til fredag kl. 8.00-16.00.
Telefon: 21 75 40 43
Læs mere på Socialpsykiatrisk Center Åstedet
Er du pårørende?
Det kan gøre ondt at være pårørende til person med psykisk sygdom.
Det kan også være opslidende, uforudsigeligt og bekymrende, når et menneske, du holder af, har det svært, påvirker det dig.