Mere om Dagtilbud
Læs mere
Vuggestuer og børnehaver i Hørsholm Kommune har åbent alle hverdage med undtagelse af Grundlovsdag den 5. juni og Juleaftensdag den 24. december. På dage, hvor den enkelte daginstitution har færre end 8 tilmeldte børn, har daginstitutionen mulighed for at holde lukket.
Fællespasning
Hvis der er færre end 8 børn tilmeldt pasning, kan der arrangeres fællespasning i én af kommunens daginstitutioner. Fællespasning kan forekomme følgende dage:
- fredag efter Kristi Himmelfart
- uge 29, 30 og31
- 27.-31. december
Enkelte lukkedage i dagplejen
I dagplejen kan der efter aftale med forældrebestyrelsen holdes lukket på følgende dage:
- de 3 dage før påske.
- fredag efter Kristi Himmelfartsdag.
Forældre vil blive spurgt, om de har behov for pasning de pågældende dage. De børn, som har behov for pasning, vil få tilbudt fællespasning i to af kommunes dagplejer.
Lukket i sommerferie og juleferie i dagplejen
Den kommunale dagpleje fortsætter med at have lukket i uge 29 og 30 samt hen over jul og nytår. Forældre, som har behov for pasning i de lukkede ferieuger, får tilbudt fællespasning i enten gæstedagpleje eller i en daginstitution.
Det er daginstitutionen og dagplejens ansvar at formidle tilbud om fællespasning.
I Hørsholm Kommunes dagtilbud tilbydes frokostordning fra leverandøren Fru Hansens Kælder i de institutioner, der har valgt ordningen ved afstemning blandt forældre og bestyrelser.
Frokostordningen gælder for en 2-årig periode, hvorefter der foretages ny afstemning.
Dagplejen er ikke omfattet, da maden her er inkluderet i ydelsen.
Følgende kommunale dagtilbud får mad leveret fra Fru Hansens Kælder:
- Børnegården Alsvej
- Børnehuset Skovvænget
- Jægerhuset
- Løvehuset
- Mariehøj
- Regnbuen
- Ulvemosehuset
- Æblegården
Menuen består af varm mad 2 gange ugentligt og smør-selv mad med lune retter 3 gange ugentlig. Maden er ca. 75 % økologisk. Der serveres 1 glas mælk til måltidet. Maden leveres 2 gange ugentligt, og institutionen står for tilberedning og anretning.
Følgende kommunale dagtilbud har en forældrearrangeret madordning:
- Hørsholm Børnegård
- Solhuset
Alle kommunale og selvejende børnehuse i Hørsholm Kommune arbejder med det digitaliserede værktøj Hjernen & Hjertet.
Hjernen & Hjertet er et værktøj, der indeholder forskellige moduler. Det anvendes som en del af samarbejdet mellem jer og dagtilbuddet om jeres barns trivsel, læring og udvikling.
I Hørsholm Kommune benyttes følgende moduler:
- Sprogvurdering
- SprogTrappen
- Dialogværktøjet
- Overgangsbeskrivelser
Børnehusets leder vil løbende informere og inddrage jer i anvendelsen af de forskellige moduler. I vil altid være orienteret før et modul anvendes i forhold til jeres barns trivsel, læring og udvikling.
Alle børn i Hørsholms dagtilbud får som udgangspunkt foretaget en sprogvurdering omkring 3-års alderen, og der udarbejdes overgangsbeskrivelser i samarbejde med jer før skolestart/skift til andet dagtilbud.
Dialogværtøjet og SprogTrappen benyttes på nuværende tidspunkt forskelligt fra dagtilbud til dagtilbud.
Har du spørgsmål kan du altid kontakte dagtilbuddets ledelse.
Videregivelse af oplysninger i Hjernen & Hjertet
Når dit barn skal i skole, eller starte i en anden daginstitution i kommunen, vil informationer fra Hjernen og Hjertet videregives til skolen eller den nye daginstitution.
Har du spørgsmål til denne overlevering, kan du kontakte dagtilbuddets ledelse.
Læs om rammen for forældrebestyrelsernes virke og indflydelse på børns hverdag i kommunale dagtilbud i Hørsholm Kommune.
Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud i Hørsholm Kommune
Læs om forretningsorden for forældrebestyrelser i kommunale dagilbud i Hørsholm Kommune
Mere information
Godkendelseskriterier for oprettelse af privat daginstitution