Klagemuligheder

Klage over afgørelser

Hvis du har en sag i kommunen, hvor der er blevet truffet an afgørelse, vil klagemuligheden fremgå af afgørelsen. På de forskellige sagsområder – børn, skole, handicap, ældre, miljø og byg m.fl. er der forskellige klageinstanser, og det vil derfor fremgå, hvordan du klager, om du skal klage til kommunen først eller direkte til klageinstansen, og om der er en frist for at klage.

Hvis der er fastsat en klagefrist, er det meget vigtigt, at du overholder fristen, da en fristoverskridelse betyder, at du mister retten til at klage.

Hvis der er en særlig fremgangsmåde, fx at du skal bruge en særlig klageportal, vil det også fremgå.

Klage over andre forhold

Du kan dog også klage over andre forhold. Det kan fx være den betjening, du har modtaget af kommunens medarbejdere, det serviceniveau du møder, eller sagsbehandlingstiden.

Klager, der ikke vedrører indholdet af en konkret afgørelse, har ofte ikke samme regelbundne forløb som klager over afgørelser, og de vil typisk ikke blive oversendt til en klageinstans. Du har dog krav på, at kommunen svarer på din klage. Du har ikke altid krav på, at kommunen svarer indenfor en bestemt frist, eller på, at kommunen giver dig medhold i klagen.

Hvem klager du til?

Kommunen har pligt til at videresende modtagne henvendelser til rette myndighed. Det betyder også, at du kan nøjes med at sende en klage til kommunen via digital post. Så vil kommunen fordele klagen til den eller de personer, som bedst kan svare på den. Du kan med fordel skrive navnet på den afdeling og/eller den person, du klager til, hvis du kender disse, men det er ikke nødvendigt.

Hvis din klage indeholder personfølsomme oplysninger, bør klagen sendes via digital post, fx via borger.dk.

Hvis din klage går på en konkret medarbejders opførsel eller sagsbehandling, vil det typisk være medarbejderens leder, som behandler klagen. I det tilfælde skal du dog være opmærksom på, at du som borger ikke har ret til viden om medarbejderens og lederens videre dialog, da der – uanset udfaldet – vil være tale om en beskyttet personalesag.

Hvad skal en klage indeholde?

En klage behøver ikke indeholde ordet ”klage” for at blive behandlet sådan. Det kan dog være en god idé at bruge ordet alligevel, for at være sikker på, at hensigten med din henvendelse bliver forstået.

En god klage – forstået som en klage, som kan gøre en forskel – bør indeholde to ting:

1. En beskrivelse af den eller de ting, du er utilfredse med. Du kan med fordel være præcis og inkludere datoer og eventuelt direkte citater, hvis klagen vedrører noget, en medarbejder i kommunen har sagt eller skrevet til dig.
2. En beskrivelse af, hvad du ønsker at opnå med klagen. Ønsker du en undskyldning? Et møde med en eller flere medarbejdere? At et forløb genbehandles? At din utilfredshed tages til efterretning?

Derudover bør klagen forsynes med oplysninger, så du og din sag kan identificeres. Det vil typisk være navn og CPR-nummer på den berørte borger.

Der er ikke nogen garanti for, at kommunen kan eller vil imødekomme din klage – men det er nemmere for kommunen at forsøge at imødekomme klagen, hvis det er tydeligt, hvad der er sket, og hvad du ønsker, der videre skal ske.

Hvor kan du få hjælp?

Er du i tvivl om, hvordan du skal klage, hvem du skal skrive til, eller om du overhovedet bør klage over en hændelse eller et forløb, kan du også kontakte kommunens borgerrådgiver. Borgerrådgiveren kan rådgive dig om dine muligheder og kan diskutere indholdet af en klage med dig. Borgerrådgiveren kan også indgå i dialog med forvaltningen på dine vegne, for at forsøge at finde en løsning på den eller de ting, du er utilfreds med. Borgerrådgiveren er uafhængig af forvaltningen.

Læs mere om Borgerrådgiveren her