Nabo til byggeri

Hvis et byggeri bliver påbegyndt, melder spørgsmålet ”Hvad bygger min nabo” sig ofte. Kommunen anbefaler i den forbindelse, at du tager kontakt direkte til naboen. Det giver erfaringsmæssigt den bedste dialog og forståelse af projektet og kan forhindre mange misforståelser og problemer.

Når et byggeri står på, kan det være svært at se det endelige resultat for sig. Også her anbefaler kommunen, at du indleder dialog med din nabo, hvis du får mistanke om, at arbejdet ikke svarer til det godkendte projekt, eller hvis er i tvivl om andre forhold.

Hvis du ønsker nærmere information om byggeriet, eller hvis du ikke kan få fat i din nabo, kan du kontakte Team Plan og Byg på bom-post@horsholm.dk eller telefon 48 49 24 90 (byggesagsvagttelefonen).

Som udgangspunktet bliver du ikke hørt om din nabos byggeri, hvis byggeriet overholder gældende lokalplan/byplanvedtægt samt byggeretten i bygningsreglementets kap. 8.

Byggeretten er ejers ret til at bygge, hvis bestemmelserne om bebyggelsesprocent, grundens størrelse, etageantal, højde- og afstandsforhold i bygningsreglementets §§ 170-186 overholdes. Byggeretten indebærer samtidig, at kommunen ikke kan nægte at godkende et byggeri, der overholder bestemmelserne. Hvis byggeretten omvendt ikke kan overholdes, skal kommunen foretage en helhedsvurdering i henhold til § 187. Det sker ud fra en række fastlagte kriterier om bl.a. hensigtsmæssigheden, området, indbliksgener mv.

Hvis kommunen vurderer, at du er væsentligt og individuelt berørt af byggeriet, er du part i byggesagen og skal dermed partshøres. Læs evt. mere i næste afsnit om parter og partshøring.

Hvis din nabo har ansøgt om dispensation fra en lokalplan/byplanvedtægt, skal kommunen efter planloven foretage en orientering af naboerne. Her har du mulighed for at komme med bemærkninger inden for 2 uger. Læs evt. mere under afsnittet om dispensation.

Du er part i en byggesag, hvis du er væsentligt og individuelt berørt af et byggeri. Det er en forudsætning:

• at generne, som du vil blive påført, har noget at gøre med det, kommunen som plan- og bygningsmyndighed skal sikre. En forringet udsigt eller forventet værditab er eksempelvis ikke forhold, kommunen sagligt kan lægge vægt på, da hensynet ikke varetages af byggeloven eller planloven.
• at generne er væsentlige og større, end hvad du må forvente i dit område. Det betyder, at du eksempelvis må acceptere større indbliksgener, hvis du bor i et tætbebygget villakvarter (”naboretlig tålegrænse”). Som hovedregel må du acceptere, at dine naboer bygger inden for byggeretten og i overensstemmelse med den lokalplan/byplanvedtægt, der gælder for området.

Hvis du er part, har du nogle rettigheder, der skal sikre, at du bliver rimeligt behandlet. En central rettighed er retten til at blive partshørt, hvis kommunen har væsentlige oplysninger, som du ikke kender. Disse oplysninger skal du have mulighed for at komme med bemærkninger til, inden kommunen træffer afgørelse.

Hvis et byggeri overholder alle krav, kan kommunen, uanset bemærkninger i en partshøring, ikke lægge vægt på indsigelser om forhold, der allerede er reguleret med lokalplan og/eller bygningsreglement (byggeretten).

Et eksempel er det skrå højdegrænseplan inden for byggeretten. Det skrå højdegrænseplan regulerer forholdet mellem den tilladte højde og den vandrette afstand til skellet mod naboer (1,4 gange afstanden). Hvis et byggeri fx er placeret 3,5 m fra naboskel, er den tilladte bygningshøjde 5 m. Formålet med det skrå højdegrænseplan er specifikt at varetage nabohensyn ift. gener fra indblik, lys og skygge. Hvis det skrå højdegrænseplan er overholdt, kan kommunen således ikke lægge vægt på indsigelser om gener fra indblik, lys og skygge.

Hvis byggeretten omvendt ikke kan overholdes, skal kommunen foretage en helhedsvurdering i henhold til § 187. Det sker ud fra en række fastlagte kriterier i om bl.a. hensigtsmæssigheden, området, indbliksgener mv. Helhedsvurdering indebærer samtidig i udgangspunktet en forudgående partshøring af berørte naboer, før en afgørelse kan træffes.

Hvis du bliver hørt, skal du være opmærksom på, at du ikke har vetoret. Det er stadigvæk kommunen som plan- og bygningsmyndighed, der træffer afgørelsen, men dine synspunkter vil indgå i sagsbehandlingen og vurderingen af byggesagen.

Hvis din nabo har ansøgt om dispensation fra en lokalplan/byplanvedtægt, skal kommunen efter planloven foretage en orientering af naboerne. Her får du mulighed for at komme med bemærkninger inden for 2 uger. Læs evt. mere under afsnittet om dispensation.

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse, skal følgende betingelser være opfyldt:

• Der skal være truffet en afgørelse, der kan klages over
• Du skal være klageberettiget.

I de næste afsnit kan du læse om klageadgang efter byggeloven, planloven og naturbeskyttelsesloven.

Du kan klage over en afgørelse efter byggeloven, hvis du er part i sagen, dvs. at du har en individuel, væsentlig interesse i sagen. Det er i sidste ende klagenævnet, der afgør, hvem der er klageberettiget.

En klage skal indgives til Byggeklageenheden under Nævnenes Hus gennem Klageportalen. Kun retlige spørgsmål kan påklages. Det vil sige, at du fx kan klage over en afgørelse, hvis du mener, at kommunen ikke har haft ret til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over de skøn eller vurderinger, kommunen har lagt til grund for afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt dig.

I kommunens afgørelser kan du bagerst finde en uddybende klagevejledning.

Du kan klage over en afgørelse efter planloven, hvis du har en retlig interesse i sagen. Det er i sidste ende klagenævnet, der afgør, hvem der er klageberettiget.

En klage skal indgives til Planklagenævnet under Nævnenes Hus gennem Klageportalen. Kun retlige spørgsmål kan påklages. Det vil sige, at du fx kan klage over en afgørelse, hvis du mener, at kommunen ikke har haft ret til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over de skøn eller vurderinger, kommunen har lagt til grund for afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt dig. Hvis afgørelsen er offentliggjort, gælder klagefristen fra dagen for offentliggørelse.

En landzonetilladelse (efter planloven) må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget. En evt. klage har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.

I kommunens afgørelser kan du bagerst finde en uddybende klagevejledning.

Du kan klage over en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven, hvis du er adressat for afgørelsen, ejer af den berørte ejendom, offentlig myndighed samt en række landsdækkende foreninger og organisationer. Naboer og ejere af ejendomme omkring den berørte ejendom er ikke klageberettigede efter naturbeskyttelsesloven.

En klage skal indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet under Nævnenes Hus gennem Klageportalen. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt dig. Hvis afgørelsen er offentliggjort, gælder klagefristen fra dagen for offentliggørelse. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget. En evt. klage har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

I kommunens afgørelser kan du bagerst finde en uddybende klagevejledning.

Du kan orientere dig om miljøforhold ved byggeri, gener fra røg, lugt og støj mv. på kommunens miljø-sider.

Læs mere om miljøforhold ved byggeri

Læs mere om miljøkrav og tilladelser

Læs mere i kommunens miljøforskrift