Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig, byggeri og veje Byggeri Miljøforhold ved byggeri Flytning af jord og jordforurening

Flytning af jord og jordforurening

Skal du flytte jord? Det skal i nogle tilfælde anmeldes til kommunen, når der skal flyttes jord.

Anmeldepligten for jordflytning jf. BEK nr 1452 omfatter flytning af:

  • forurenet jord.
  • jord fra områdeklassificerede ejendomme (på nuværende tidspunkt er alle byzoneområder i Hørsholm Kommune omfattet af områdeklassificeringen).
  • jord fra offentlig vej.
  • jord fra en ejendom med kendt/kortlagt forurening.
  • jord fra et modtageanlæg for jord.

Anmeldelse af jordflytning er omfattet af en gebyrordning, hvis:

  1. jorden er anmeldepligtig iht. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord,
  2. jorden er erhvervsaffald og
  3. jordflytningen anmeldes af en virksomhed.

Gebyret opkræves hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald.

Kommunalbestyrelsen har iht. miljøbeskyttelseslovens og affaldsaktørbekendtgørelsen fastsat gebyrer til dækning af kommunens udgifter i forbindelse med administrationen af jordflytning iht. regulativet. For 2021 udgør gebyret 187,50 kr. pr. påbegyndt kvarter.

Læs mere

Anmeldelsen af en jordflytning skal ske via Jordweb.

Jordflytningen skal være godkendt af kommunen, inden jorden må flyttes, medmindre jorden flyttes til et karteringsanlæg eller til et miljøgodkendt modtageanlæg, hvor dokumentationskrav er overholdt.

Kopi af anvisningen fra Jordweb skal anvendes som følgeseddel for jorden under transporten.

Anmeld jordflytning via Jordweb

Ja, når du skal anmelde en jordflytning skal der være dokumentation i form af analyser. Jorden skal analyseres og kategoriseres.

Nogle modtageanlæg (karteringsanlæg) kan foretage analyser af jorden for dig. Hvis jorden er områdeklassificeret og skal flyttes som ren jord, er kravet som udgangspunkt 1 prøve pr. 30 tons.

Hent en jordforureningsattest på Region Hovedstadens hjemmeside

Ren jord kan frit anvendes og flyttes uden forudgående analyse – dog kræver nogle modtageanlæg analyser for at modtage jorden.

Ren jord fra arealer, der ikke er områdeklassificerede eller kortlagt som forurenede, kan anvendes til bygge- og anlægsprojekter uden krav om forudgående prøvetagning. Det samme gælder analyseret ren jord fra områdeklassificerede og kortlagte arealer.

Jord fra områdeklassificerede arealer skal analyseres med en prøve pr. 30 tons for at kunne bortskaffes som ren jord.

Jord til udlægning på landbrugsareal skal ofte opfylde strengere krav til renhed.

Al byzone jord er som udgangspunkt områdeklassificeret som lettere forurenet jord. 

Det betyder, at:

  • jordflytning fra matriklen skal anmeldes til kommunen.
  • jorden skal analyseres inden flytning.
  • du bør følge Miljøstyrelsens gode råd om kontakt med lettere forurenet jord.

Hørsholm Kommune kan undtage og inddrage områder i områdeklassificeringen ud fra konkret viden om forureningstilstanden.

Læs mere om lettere forurenet jord på Miljøstyrelsens hjemmeside

Læs Regulativ for jordflytning og områdeklassificering

Hvis der under gravearbejdet eller lignende fremkommer jord, der er misfarvet, lugter eller på anden måde indikerer en eventuel forurening med olie, kemikalier eller slagger, skal I straks standse arbejdet og underrette Team Miljø. Arbejdet må ikke genoptages før Team Miljø eller Regionen har givet tilladelse hertil.

Vær speciel opmærksom ved opgravning af gamle olietanke samt olie- og benzinudskillere.

Kontakt Team Miljø på telefon: 48 49 00 00 

Hvis uheldet er ude, olietanken springer læk, eller du opdager et udløb af kemikalier til jorden, vandløb eller søer, så:

RING til alarmcentralen på 1-1-2

Når du ringer til alarmcentralen, skal du anmelde forureningsuheldet og:

  • opgive navn, adresse og telefonnummer
  • oplyse om uheldsstedet
  • oplyse om omfanget af forureningen.

Selv en kortvarig forurening kan gøre stor skade på miljøet, så du kan være med til at begrænse skaderne i forbindelse med akutte forureninger ved at anmelde forureningen så hurtigt som muligt.

Alarmcentralen sørger for at rekvirere beredskabet, som foretager en akut afværge. Beredskabet sørger for kontakten til Miljømyndigheden eller beder dig selv henvende dig til kommunen.

 

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Åbningstider på telefon

Læs mere om ...