Byggesagsarkiv
Du kan finde afsluttede byggesager i det digitale byggesagsarkiv på Weblager.dk. Hele kommunens tidligere byggesagsarkiv er blevet digitaliseret, og kommunen har kun det materiale, der er tilgængeligt i det digitale byggesagsarkiv.
Byggesagerne er offentligt tilgængelige, når de er afsluttede. Du kan se i BBR, om der er en verserende byggesag på ejendommen. Du kan hente en BBR-meddelelse på bbr.dk eller ois.dk.
Du kan opleve, at en byggesag er låst med en ”hængelås”, fordi den indeholder personfølsomme oplysninger, navne- og adressebeskyttelse eller andet. Du kan skrive til bom-post@horsholm.dk, hvis du ønsker adgang til en bestemt byggesag.
Hvis du har spørgsmål til kloak- eller vandforsyning, skal du rette dem til Novafos, telefon 44 20 80 00 eller novafos@novafos.dk.