Bevaringsværdig eller fredet bygning
I afsnittene herunder kan du finde information om bevaringsværdige og fredede bygninger.
Læs mere om bevaringsværdige og fredede bygninger
I 2000 blev Hørsholm Kommuneatlas udarbejdet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. I den forbindelse blev alle bevaringsværdige bygninger i kommunen registreret.
Alle bygninger, der er opført før 1960, blev registreret og bedømt efter SAVE-systemet (Survey of Architectural Values in the Environment) og har fået en karakter mellem 1 og 9, hvor 1 er højest. Kommuneatlasset er suppleret af en bygningsregistrering i 2008-2010, hvor også nyere bebyggelser opført efter 1960 er vurderet.
Alle bygninger, der er registreret i Kommuneatlas med SAVE-værdi 1-3, samt alle bygninger og bebyggelser, der har fået SAVE-værdien 1-3 i den nye bygningsregistrering, er bevaringsværdige.
Kommunens interesse er at sikre kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i det bebyggede miljø. De bevaringsværdige bygninger udgør en væsentlig del af vores fælles kulturarv og fortæller en historie om byggeskik og arkitekturtraditioner og om særlige kulturhistoriske forhold.
En bygning er bevaringsværdig i juridisk forstand, hvis den er udpeget som bevaringsværdig i enten en lokalplan eller i kommuneplanen. Det har forskellig betydning for dig som ejer.
• Bygninger udpeget som bevaringsværdige i den bevarende Temalokalplan 143 Bevaring i Hørsholm Kommune eller i en anden lokalplan er underlagt en række bestemmelser omkring istandsættelse, udskiftning af bygningsdele, tilbygninger mv. Kommunen skal med andre ord godkende ændringer af husets ydre.
• Bygninger udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen (alene) må ikke nedrives før forudgående offentlig høring efter planloven. Dog opfordres ejere af bevaringsværdige bygninger i alle tilfælde til at gå i dialog med kommunen i tilfælde af ombygning af et bevaringsværdigt hus.
Der kan også være servitutter på din ejendom, der indeholder bestemmelser svarende til en udpegning som bevaringsværdig. Servitutterne kan findes på Tingbogen (tinglysning.dk).
Hvis du ønsker at foretage ydre ændringer på et bevaringsværdigt hus, kræver det en dispensation fra den bevarende Temalokalplan 143 eller anden lokalplan. Ansøgning om dispensation skal sendes som en separat ansøgning til bom-post@horsholm.dk.
Formålet med Temalokalplan 143 er at sikre bevaringsværdig bebyggelse, herunder at sikre at ombygninger, tilbygninger eller andre ændringer af bebyggelsens ydre sker med respekt for husets oprindelige arkitektur(stilart), byggeskik og kvaliteter.
Du kan se, om din bygning er bevaringsværdig her:
• Kommunens GIS-system (Geografisk Information System) indeholder temaer/lag, der viser, om en bygning er bevaringsværdig. I menuen til venstre, under gruppen ’Byplanlægning’ finder du lagene ’Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger’ (bygninger omfattet af Temalokalplan 143), ’SAVE-registreringer’ (bygningernes bevaringsværdi) samt ’Bevaringsværdige bygninger’ (bygninger udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen). Læs evt. mere om GIS i afsnittet Hvad gælder for min ejendom?.
• I den bevarende Temalokalplan 143 kan du finde de bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige og dermed underlagt bestemmelser omkring den ydre fremtræden. En ejendom er kun omfattet af Temalokalplan 143 (dvs. bevaringsværdig), hvis ejendommens matrikelnummer er nævnt i temalokalplanens afgrænsning i § 2, mens registreringerne i bilagene også rummer andre ejendomme. I bilagene kan du finde bygningens bevaringsværdi og læse om karakteristika, anbefalinger mv.
• I kommunens lokalplanportal kan du se, om din ejendom er omfattet af en lokalplan, og om den pågældende lokalplan indeholder bestemmelser om bevaringsværdige bygninger.
• På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside for fredede og bevaringsværdige bygninger kan du søge efter en bygning (til højre på forsiden).
Link til Slots-og Kulturstyrelsens side for fredede og bevaringsværdige bygninger.
Mens bevaringsværdige bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af regional eller lokal betydning, har fredede bygninger særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning. Bygninger kan fredes, hvis de er over 50 år og har en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Yngre bygninger kan fredes, hvis der er knyttet ganske særlige fredningsinteresser til dem. Haver, mindesmærker, pladser mv. kan også fredes.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer bygningsfredninger. En fredning gælder hele bygningen ude som inde. Er du ejer og bruger af en fredet bygning, er du bl.a. forpligtet til at holde bygningen i forsvarlig stand. Ændringer, restaurering eller istandsættelse, der rækker ud over almindelig vedligeholdelse, kræver Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse. Du skal således søge staten om tilladelse, hvis du vil foretage bygningsændringer af en fredet bygning.
På Slots- og Kulturstyrelsens fredningsliste kan du se, om din bygning er fredet.
