Separatkloakering
For at modvirke overløb er der behov for klimatilpasning af kloakker. Det er derfor politisk besluttet af Kommunalbestyrelsen, at Hørsholm Kommunes grundejere skal separatkloakere deres kloaksystem.
Her finder du svar på en række spørgsmål - opdelt i temaerne: hvorfor der skal separatkloakeres, hvad du som grundejer skal gøre, tidsplan og proces, samt økonomi.
Læs mere om separatkloakering
Hvorfor separatkloakere?
Ja, vandet bliver renere i vores søer og vandløb. Det skyldes, at der vil være færre overløb fra afløbssystemet af regnvandsopblandet husspildevand.
De hygiejniske forhold vil hurtigt blive bedre, fordi der ikke længere ledes spildevand med bakterier og vira til vandløbene.
Der vil også komme langt mindre fosfor til vandmiljøet. Fosfor giver algevækst, uklart vand, iltsvind og dårlige forhold for fisk i søerne.
Nej. Regnvandet fra tage, overflader og veje indeholder forskellige miljøfremmede stoffer, og derfor skal det renses inden udledning.
Regnvandet skal renses enten ved bundfældning i bassiner, eller det skal ledes gennem et godkendt filter.
Vi har brug for at skabe plads i vores afløbssystem. Selvom du ikke oplever problemer med oversvømmelser hos dig, så fylder regnvandet fra din grund i fælleskloakken og kan bidrage til oversvømmelser andre steder i kommunen.
Derfor kan det være nødvendigt for fremtidssikring af kommunens afløbssystem, at du adskiller regnvand og husspildevand på din grund.
Erfaringerne fra forsyningsselskaberne i Danmark har vist, at man kun får ganske få grundejere, to-fire pct., til at separere, hvis man gør det frivilligt.
Dette betyder at man både skal anlægge en regnvandsledning, der kan håndtere regnvandet, hvis alle borgere kobler deres regnvand til, men man skal også opdimensionere fællesledningen. Så har man plads til regnvandet begge steder og kan lade grundejerne selv bestemme, om de vil separere. Dette er dog en meget dyr løsning, da man opbygger et ”dobbelt” afløbssystem og en dobbeltinvestering, som skal betales af borgerne over spildevandstaksten.
Hvis ikke regnvandet frasepareres, vil vi fortsat få overløb af spildevand til søer og vandløb. Derudover vil vi stadig se oversvømmelse af kældre fra fælleskloakken, fordi regnvandet ikke er fjernet fra spildevandet.
Det er rigtigt, at grundejere, som bliver pålagt at adskille spildevand og regnvand på egen grund, både kommer til at betale for arbejdet på egen grund og over taksterne, som kommer til at stige for alle borgere. Vi er klar over, at det kan være en stor investering at ændre spildevandssystemet, og at det kan virke uretfærdigt for den grundejer, der lige præcis bor i huset i den periode, hvor systemet skal ændres. Men man har som grundejer selv ansvar for at renovere og vedligeholde sit kloaksystem på samme måde som tag, murværk, vinduer osv.
Lovgivningen er sådan indrettet, at det er grundejernes pligt at tilslutte sig de nødvendige regn- og spildevandssystemer, når kommunen har besluttet at et område skal separeres.
Vi kan ikke love, at der aldrig mere kommer oversvømmelser. Men vi kan love, at i separatkloakerede områder, hvor regnvand og spildevand er adskilt, vil der principielt kun ske oversvømmelser med regnvand, og ikke med husspildevand.
Til gengæld bliver tilbageløb med spildevand til lavtliggende afløbsinstallationer, fx i kældre, næsten eliminerede. Kun i tilfælde af driftsstop eller hvor overfladevand finder vej til spildevandssystemet, fx ved fejlkoblinger, vil der være en lille risiko.
Kommunen har et såkaldt serviceniveau for oversvømmelser. Serviceniveauet følger nationale retningslinjer og betyder, at der ikke må ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder.
Hvad skal jeg gøre?
Hvis din grund ligger i et område, der skal separatkloakeres, skal du have flyttet alt det regnvand som ledes til kloakken (fx fratage, tagrender, og kælderskakte) over i ét rørsystem, og spildevand fra køkken, bad og toilet over i et andet. Det betyder, at du skal have gravet ud til endnu et rør fra huset og ud til vejen. Hvad der helt konkret skal gøres på din grund, afhænger af, hvordan dit spildevandssystem er indrettet, og andre forhold på dit hus og din grund. Normalvis bibeholdes det eksisterende system til husspildevand, hvis det stadig er funktionsdygtigt.
Du skal derfor i første omgang have et overblik over dit eksisterende spildevandssystem. Hvis du ikke selv har tegninger over dit spildevandssystem, kan du søge efter dem på kommunens byggesagsarkiv (www.weblager.dk). Hvis du ikke kan finde dine tegninger der, skal du kontakte en autoriseret kloakmester, som kan hjælpe dig med at få et overblik over dit spildevandssystem.
Det er også kloakmesteren, som kan hjælpe dig med en plan for, hvordan du skal ændre dit system og med at udføre arbejdet. Ud over at du skal have adskilt spildevand og regnvand i hvert sit system, opfordrer vi også til, at du får undersøgt standen af den nuværende fællesledning, Den vil formentlig trænge til renovering eller udskiftning.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der gives dispensation til ejere af ejendomme, hvor separering af kloakken vil være uforholdsmæssig bekostelig på grund af installations- eller bygningsmæssige ændringer, eller hvor der i øvrigt er vanskelige tekniske forhold.
Hvis du får dispensation fra separeringen, fordi det er teknisk meget vanskeligt at separere, kan du vælge at nedsive sit regnvand, hvis de konkrete jordbundsforhold er egnede, så nedsivning kan ske uden at give anledning til gener for naboer. Du skal med en nedsivningstest godtgøre, at dette er tilfældet. Du vil ikke som tidligere kunne få tilbagebetalt dele af dit tilslutningsbidrag. Du skal altid huske at søge om tilladelse til nedsivning hos kommunen.
Er din matrikel ikke en del af rækkefølgekortet, er det fordi, du bor i et område i kommunen, hvor der kun er kloakeret for spildevand. Det vil sige, at regnvandet ikke løber ned i kloaksystemet, og derfor skal kloakken ikke klimatilpasses til de fremtidige klimaforandringer med større regnskyl.
Du skal have fat i en autoriseret kloakmester til at udføre arbejdet på din grund. Du kan se en liste over autoriserede kloakmestre på Sikringsstyrelsens hjemmeside. Du kan evt. aftale med kloakmestren, at du selv udfører gravearbejdet på din egen grund, så du kan få det lidt billigere.
Du kan godt udføre en del af arbejdet selv fx gravearbejdet, men det skal være en autoriseret kloakmester, der tilslutter dine rør til Novafos’ rør, og afkobler regnvandet fra spildevandet. Det er for at sikre, at der ikke sker fejltilslutninger. Det er også den autoriserede kloakmester, der skal give besked til kommunen om at arbejdet er udført.
Når dit område er planlagt til separatkloakering, har du 5 år til at separatkloakere på din ejendom. Hvor lang tid udover de 5 år afhænger af, hvor hurtigt Novafos kan omlægge den eksisterende fælleskloak til separatkloak. Hørsholm Kommune opdaterer løbende hjemmesiden , så du kan følge med i hvor langt vi er.
Hvis du skal i gang med renovering eller etablering af et nyt hus, kan det være en fordel at omlægge systemet samtidig. Kontakt Novafos og hør nærmere (telefon 44 20 80 00).
Det er en god idé at kontakte Novafos eller Hørsholm Kommune, hvis du alligevel skal bygge til eller bygge om på din grund, for så kan det være en god idé at foretage separeringen ved samme lejlighed, så du måske slipper for at skulle grave flere gange på din grund.
Tidsplan og proces
Hvis kommunen beslutter, at spildevandssystemet skal ændres, og grundejerne skal gennemføre en fuld separering, har grundejerne pligt til at gøre det. Hvis grundejerne ikke har tilsluttet sig inden en given frist, vil de få et påbud fra kommunen med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 30. I praksis forventes de fleste sager klaret gennem en konstruktiv dialog mellem kommunen og grundejerne.
Grundejere får en frist på mindst fem år fra politikerne har vedtaget spildevandsplanen, til de skal have adskilt husspildevand og regnvand på deres grunde. Spildevandsplanen blev vedtaget 27. maj af 2024, og det vil sige, at de første grundejere skal have udført arbejdet på deres grunde i 2029.
De grundejere, der ønsker at gøre en aktiv indsats for at reducere miljøbelastningen af vandmiljøet, kan foretage separeringen på egen ejendom, så snart der er lagt regnvandsledninger i vejene. Jo hurtigere grundejerne separerer, jo hurtigere undgår vi at få spildevand i søerne, og jo hurtigere ser vi miljøeffekten.
Vi har brug for at skabe plads i vores afløbssystem. Selvom du ikke oplever problemer med oversvømmelser hos dig, så fylder regnvandet fra din grund i fælleskloakken og kan bidrage til oversvømmelser andre steder i kommunen. Derfor kan det være nødvendigt for fremtidssikring af kommunens afløbssystem, at du adskiller regnvand og husspildevand på din grund.
Erfaringerne fra Hørsholm Kommune (Rungsted Nord) og flere andre kommuner har vist, at man kun får ganske få grundejere, to-fire pct., til at separere, hvis man gør det frivilligt. Dette betyder at man både skal anlægge en regnvandsledning, der kan håndtere regnvandet, hvis alle borgere kobler deres regnvand til, men man skal også opdimensionere fællesledningen. Så har man plads til regnvandet begge steder og kan lade grundejerne selv bestemme, om de vil separere. Dette er dog en meget dyr løsning, da man opbygger et ”dobbelt” afløbssystem og en dobbeltinvestering, som skal betales af borgerne over spildevandstaksten.
Hvis ikke regnvandet frasepareres, vil vi fortsat få overløb af spildevand til søer, vandløb og Øresund. Derudover vil vi stadig se tilbageløb til kælderinstallationer fra fælleskloakken, fordi regnvandet ikke er fjernet fra spildevandet.
Tilpasningen af kloakkerne skal ske i en prioriteret rækkefølge.
Rækkefølgen for hvornår de forskellige områder skal separeres, er valgt ud fra bl.a. hensyntagen til vandmiljøet i åerne, en vurdering af hvor der er potentiale for størst skadesreduktion, mulighed for byudvikling og kritisk infrastruktur.
Delområde | Etape | Forventet anlægsperiode |
---|---|---|
Hørsholm C | 1 | 2024-2034 |
Rungsted N | 1 | 2024-2034 |
Usserød V | 2 | 2034-2044 |
Rungsted C | 2 | 2034-2044 |
Rungsted S | 2 | 2034-2044 |
Kokkedal | 3 | 2044-2054 |
Breelte | 3 | 2044-2054 |
Mikkelborg | 3 | 2044-2054 |
Usserød C | 4 | 2044-2054 |
Usserød Ø | 4 | 2044-2054 |
Du får et brev i Digital Post, når vi starter arbejdet i dit område.
Hvis kommunen beslutter, at spildevandssystemet skal ændres, og grundejerne skal gennemføre en fuld separering, har grundejerne pligt til at gøre det. Hvis grundejerne ikke har tilsluttet sig inden en given frist, vil de få et påbud fra kommunen.
I praksis forventes de fleste sager klaret gennem en konstruktiv dialog mellem kommunen og grundejerne.
Økonomi
Vi forventer, at spildevandstaksten vil stige gradvist i hele kommunen i de kommende år, fordi renoveringen og klimatilpasningen af spildevandssystemerne er et omfattende anlægsprojekt. Hvor meget taksten vil stige, afhænger blandt andet af hvor hurtigt projekterne gennemføres og generelle prisændringer for materialer og anlægsarbejde. e.
Dit kloaksystem er en del af din ejendom, og du skal selv betale for renoveringen af systemet på samme måde som fx renovering af tage, døre eller murværk. Kloaksystemer har som regel en maksimal levetid på omkring 70 år, så for mange grundejere vil deres system være udslidt og skulle renoveres, hvis huset er bygget før 1950.
Når kommunen som spildevandsmyndighed beslutter, at spildevand og regnvand skal adskilles af hensyn til vandmiljøet, er grundejerne forpligtede til at efterkomme kravet. Hverken kommune eller forsyningsselskab må bekoste anlæg på privat grund.
Prisen for at adskille regnvand og spildevand (separatkloakere) på en privat grund afhænger af mange forhold som fx husets størrelse, beliggenhed, rørenes placering på grunden, rørenes kvalitet etc. Der må fx forventes større udgifter for en større fritlæggende ejendom end for et rækkehus, og større udgifter for en koteletgrund end for et hus, der ligger helt ud til vejen. Vi anbefaler, at man indhenter tilbud fra mere end en kloakmester, når man går i gang med opgaven.
Ja, Kommunalbestyrelsen har, jf. Bekendtgørelse af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Grundskyldslåneloven) besluttet at give lån til pensionister til kloakudgifter. Lånene kan gives efter samme regler som ved indefrysning af ejendomsskatterne.
Hverken kommunen eller Novafos må låne penge til borgerne. Kommunen og Novafos kan hjælpe med vejledning, så det bliver lettere for grundejerne at gennemføre de tekniske projekter.
Økonomisk trængte borgere som modtager påbud om separatkloakering kan ansøge om adgang til en hjælpeordning. Hjælpeordningerne består af følgende:
• En frist på mindst 3 år til at opfylde kommunens afgørelse om [kloakering eller] forbedring af spildevandsrensning.
• Ret til at tilslutningsbidraget først skal betales, når den fysiske tilslutning til kloakken sker.
• Ret til at anmode om at få uforpligtende tilbud fra spildevandsselskabet om 20-årig afdragsordning på tilslutningsbidraget.
• Ret til at anmode om at få uforpligtende tilbud fra spildevandsselskabet om, at selskabet på dine vegne etablerer det til opfyldelse af afgørelsen nødvendige på din ejendom mod, at du afdrager prisen for det over 20 år.
I 2023 var betingelsen for at blive omfattet af ordningen følgende:
Den samlede husstandsindkomst er under 337.780 kr. (med et tillæg på 44.250 kr. per hjemmeboende barn under 18 år til og med fire børn). Satsen reguleres årligt.
Vi er klar over, at det kan være en stor investering at ændre spildevandssystemet, og at det kan virke uretfærdigt for den grundejer, der lige præcis bor i huset i den periode, hvor systemet skal ændres. Men man har som grundejer selv ansvar for at renovere og vedligeholde sit kloaksystem på samme måde som tage, murværk, vinduer osv. Lovgivningen er sådan indrettet, at det er grundejernes pligt at tilslutte sig de nødvendige regn- og spildevandssystemer. Når kommunen beslutter, at to systemer er nødvendige i et givent område, er der ikke andre til at betale.
Det er umuligt at vide, om separatkloakeringsprocessen vil påvirke ejendomsværdierne. Der er risiko for, at dit hus falder lidt i værdi, hvis det skal handles før separatkloakeringen er færdiggjort. Når et helt område er fuldt separeret og klimatilpasset, kan det være med til at påvirke husenes værdi positivt, fordi det mindsker risikoen for oversvømmelser med beskidt spildevand.