Plejeboliger og plejehjem
Har du behov for pleje, omsorg og tilsyn hele døgnet pga. alvorlig sygdom eller udtalt almen svækkelse, kan du søge plejebolig.
Hvordan ansøger jeg?
Du kontakter Visitationen og aftaler tid til et besøg hos dig. Vi anbefaler, at du har pårørende med til dette besøg, hvor vi sammen udfylder ansøgningen.
Din ansøgning bliver derefter behandlet i kommunens visitationsudvalg ud fra en række politisk besluttede kriterier. Du får et skriftligt svar på, om du er optaget på ventelisten.
Hvis du bor i en anden kommune, skal du godkendes i din bopælskommune først.
Hvad skal jeg betale?
Du betaler for husleje, varme og el. Huslejen varierer fra sted til sted og betales forud.
Du skal også betale for serviceydelser, som du tilvælger i den servicekontrakt, der indgås mellem dig og plejehjemmet. Indholdet af serviceydelserne varierer fra sted til sted og indeholder som hovedregel fx kost, rengøringsartikler, vinduespolering og vask af tøj.
Hvor står jeg på ventelisten?
Du kan ringe til Visitationen kl. 09.00-12.00 mandag, tirsdag, torsdag og fredag (onsdag lukket) for at få oplyst din plads på ventelisten.
Telefon til Visitationen: 48 49 00 11
Plejehjemsoversigten
På Plejehjemsoversigten.dk kan du finde information om plejehjem, plejecentre og friplejeboliger i Danmark.
Læs mere
Læs mere om plejeboligerne i Hørsholm Kommune
I Hørsholm Kommune har vi disse plejeboliger:
Omsorgscenteret Breelteparken
Breelteparken er en selvejende institution og er beliggende på Breeltevej 1, 2970 Hørsholm. Der er 50 et-rumsboliger.
Læs mere på Brelteparkens hjemmeside
Plejecenter Sophielund
Sophielund er beliggende på en sidevej til Alsvej. Der er 60 et-rumsboliger. Boligerne tildeles borgere med demens.
Læs mere på Sophielunds hjemmeside
Pleje- og rehabiliteringscenter Louiselund
Louiselund er beliggende en sidevej til Lågegyde i nærheden af Kokkedal Station. Der er 90 et-rumsboliger.
Læs mere på Louiselunds hjemmeside
Plejecenteret Margrethelund
Margrethelund er beliggende på Kong Georgsvej 9, 2950 Vedbæk. Der er 35 et-rumsboliger.