---
title: "Ny affaldsapp: Perfect Waste erstatter besked-service fra 1. april"
description: "Fra den 1. april 2026 får borgere i Hørsholm Kommune en ny digital løsning til affald og genbrug."
date: "2026-03-27"
created: "2026-03-27"
---

[Hjem](https://horsholm.dk/)

                    [Nyhed](https://horsholm.dk/nyhed)

                [Ny affaldsapp: Perfect Waste erstatter besked-service fra 1. april](https://www.horsholm.dk/nyhed/ny-affaldsapp-perfect-waste-erstatter-besked-service-fra-1-april)

# Ny affaldsapp: Perfect Waste erstatter besked-service fra 1. april

Fra den 1. april 2026 får borgere i Hørsholm Kommune en ny digital løsning til affald og genbrug.

Kommunen overgår til appen Perfect Waste, som samler al information om affaldssortering, tømmedage, genbrugspladser og lokale affaldsordninger ét sted.

Perfect Waste erstatter den nuværende besked-service for affald, og vi anbefaler alle borgere at downloade appen for fortsat at modtage relevante beskeder.

## Det kan du med Perfect Waste

Med Perfect Waste får du blandt andet mulighed for at:

- få påmindelser om tømning af dine affaldsbeholdere
- blive orienteret ved ændringer i affaldsindsamlingen
- søge efter, hvordan forskellige typer affald skal sorteres
- finde overblik over genbrugspladser og andre lokale tilbud

Når du tilmelder din adresse i appen, bliver du automatisk koblet på alle dine affaldsbeholdere.

Appen findes både til smartphone og tablet.

## Overgangsperiode frem til 1. juni 2026

Fra 1. april til 1. juni 2026 er der en overgangsperiode, hvor den gamle besked-service fortsat fungerer. Det giver dig god tid til at hente appen og tilmelde din adresse.

Fra 1. juni 2026 er Perfect Waste det eneste sted, hvor du kan modtage beskeder om akutte udfordringer med affaldsindsamlingen og påmindelser om tømning.

Du kan fortsat finde tømmekalenderen og bruge selvbetjeningen her på hjemmesiden.

## Husk at afmelde besked-service

Når du har downloadet og taget Perfect Waste i brug, skal du huske at afmelde den nuværende besked-service for affald.

## Download appen Perfect Waste her

- App Store: [**https://apple.co/3RPrSon**](https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fapple.co%2F3RPrSon&amp;data=05%7C02%7Cwebmaster%40horsholm.dk%7Cc1f20776509845ae535308de8bfde89f%7Cedc62000057847839b453b13ae9f3c3f%7C0%7C0%7C639102119813358613%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&amp;sdata=nVgg8xzhMHVgvjK2r1perllS%2BdtYLP2qwwcP48zTEmA%3D&amp;reserved=0 "https://apple.co/3RPrSon")
- Google Play: [**https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.perfectwaste.app**](https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fplay.google.com%2Fstore%2Fapps%2Fdetails%3Fid%3Ddk.perfectwaste.app&amp;data=05%7C02%7Cwebmaster%40horsholm.dk%7Cc1f20776509845ae535308de8bfde89f%7Cedc62000057847839b453b13ae9f3c3f%7C0%7C0%7C639102119813387095%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&amp;sdata=3nDTFGiqXVvSOIyq5%2BNsa2WPal3GWXv7y%2F8FODrH8u8%3D&amp;reserved=0 "https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.perfectwaste.app")

Eller gå til App Store eller Google Play og søg Perfect Waste frem.
